Flying Superkids – en flyvende god oplevelse for både børn og voksne

Hvis du har børn eller omgås børn, så har du sikkert hørt om de super seje gymnastikbørn fra Flying Superkids.
En ting er at se dem i fjernsynet, noget helt andet er at se dem optræde og mærke hele stemningen i teltet.
Hvis du gerne vil se dem optræde og performe, så læs mere om Flying Superkids og bestil den ønskede forestilling.
Vær opmærksom på at både du, og de børn du ser forestillingen med, vil have lyst til at dygtiggøre sig i gymnastik efterfølgende.
Du skal være hurtig for at få fat i billetterne

Det er mere reglen end undtagelsen, at billetterne til Flying Superkids sælges i løbet af meget kort tid. Derfor skal du sidde klar ved tasterne, for at få fat i billetter til forestillingerne.
Det faktum at billetterne sælges hurtigt er ligeledes en god indikator på et godt show. Du kan derfor roligt forvente en fantastisk god oplevelse, med et hav af vanvittigt dygtige og farverige børnegymnaster, der har en fest ved at optræde for et begejstret publikum. Det fremgår tydeligt at de er fremdrevet af lyst og stor passion til gymnastik og sang.

Hvem er Flying Superkids?
Flying Superkids startede som et helt almindeligt gymnastikhold tilbage i 1967. Med årene er konceptet vokset til et internationalt optrædende showhold. Der er omkring 55 børn og unge i Flying Superkids. For dem alle gælder det, at gymnastikken er deres fritidsbeskæftigelse, da de alle passer deres skolegang på almindelige skoler.
Den oprindelige grundlægger af holdet er nu gået på pension, og holdet er overtaget af hans to sønner, der selvfølgelig er flasket op med gymnastikken.

Udover at de to sønner er fortsat med Flying Superkids, så ses der ofte på holdet børn af tidligere superkids.
Hvad er Flying Superkids, og hvad kan du forvente?
Udover et forrygende gymnastikshow, så består showet af et harmonisk mix af gymnastik, akrobatik, sang, spring og dans i alle tempi. Alt sammen færdigheder som børn kan dygtiggøre sig i, uden at det bliver farligt eller forceret. Det stråler ud af børnene, at de elsker at optræde, samt de øvelser de laver.

Hvert år stiller de op med en ny forestilling med passende fornyelse.
Det kan være svært at holde de tidligere superkids fra showet, derfor vil der være et par enkelte voksne med i hver forestilling, som en form for All Stars.

Smugkig som optakt inden forestillingen
Hvis du skal se Flying Superkids optræde sammen med børn, så kan det være hyggeligt at se noget til dem på forhånd. De tidligere forestillinger kan streames, og der findes også programmer, hvor man kan lære at lave gymnastiske øvelser. Hvis I vil have lidt mere kendskab til deres hverdag, så har de deres egen youtube-kanal., hvorfra du kan følge med.
Alle sangene fra som kan ses i forestillingerne kan høres på nettet og der er ligeledes tekst til også. Så kan I synge med til showet eller efterfølgende for at fuldende oplevelsen.
Glæd jer til en god oplevelde.