3 tips til at få arbejdsskade erstatning
Du troede, at dagen bare ville være som alle andre. Du tager på arbejde, udfører de typiske opgaver, og er klar til at stemple ud. Men så kommer du ud for en ulykke. Du kommer til skade. Og nu kan du ikke længere udfører dit arbejde.
Derfor bør selvfølgelig du få arbejdsskade erstatning!
Men. Det er ikke nødvendigvis lige så let, som du tror. Her er 3 tips til dig, så du sikrer dig, at du får udbetalt din arbejdsskade erstatning.
Hvad er en arbejdsskade erstatning?
Alle lønmodtagere i Danmark er omfattet af en arbejdsskadeforsikring, som chefen tegner for dig. Men hvornår er der tale om en arbejdsskade, og hvornår kan du få arbejdsskade erstatning?
Der findes to erstatningsformer:
- Arbejdsulykker, hvor skaden er sket under udførelsen af dit arbejde.
- Erhvervssygdomme, som kommer af, at du har arbejdet i et bestemt miljø eller med en bestemt opgave i længere tid, og dermed har opnået en sygdom på grund af det.
Uanset hvad skal du kunne bevise, at du har ret til din arbejdsskade erstatning.
Tip 1: Ret henvendelse inden for 5 dage
Vær hurtig til at handle! Hvis der går mere end 5 dage efter, at ulykken har fundet sted, falder chancen for, at du får arbejdsskade erstatning. Det skyldes, at du skal kunne bevise, at der er en direkte årsagssammenhæng, og det bliver selvfølgelig sværere, jo længere tid der går.
Det er som udgangspunkt din arbejdsgiver, der skal anmelde skaden til deres forsikringsselskab. Men du skal ikke nødvendigvis stole på, at din chef går lige så meget op i at du får arbejdsskade erstatning.
Tip 2: Tag sagen i egen hånd
Selvom det din chef, der skal tage affære, har der dog tidligere været tilfælde, hvor det ikke er sket. Ja, der har endda været situationer, hvor chefen har prøvet at overbevise arbejderen om, at skaden bare skal glemmes, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdet igen.
Her er det vigtigt, at du selv træder i karakter. Hvis ikke din arbejdsgiver eller din læge anmelder skaden, skal du selv gøre det. Her kan du eksempelvis gå til din fagforening, som hjælper dig med at få din sag videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er dén instans, der vurderer, om du er berettiget til arbejdsskade erstatning eller ej.
Tip 3: Find den ansvarlige for din ulykke
Som oftest sker en ulykke bare tilfældigt. Det kan være, du er uheldig med en opgave, som du ellers har udført hver dag de sidste mange år. Du kan – med andre ord – bare have en dårlig dag.
Men der kan dog også være tilfælde, hvor andre kan stilles til ansvar for din arbejdsskade. Det kan for eksempel være, at din chef har bedt dig om noget, der var uansvarligt. Måske har du løftet noget, der var alt for tungt, og dermed har din ryg lidt overlast.
I det tilfælde kan du få erstatning efter Lov om erstatningsansvar. Her skal du være hurtig til at finde beviser for den andens skyld, så du kan få ekstra erstatning fra den andens forsikringsselskab.