Hvordan bliver man medlem af en A-kasse?
Det er ganske frivilligt, om du har lyst til at melde dig ind i en A-kasse eller ej.
Derfor skal du selv henvende dig til den ønskede A-kasse og tilmelde di, for at blive sikret dagpenge hvis du en dag står som ledig på arbejdsmarkedet.
Afhængigt af din nuværende status findes der flere A-kasser med forskellige tilbud.
Er du lønmodtager, selvstændig, nyuddannet m.m. skal du betale kontingent, mens du som studerende ofte tilbydes gratis medlemskab indtil du er færdiguddannet.
Uanset din status, er det dog vigtigt, at du henvender dig til en A-kasse inden du står som ledig, så du kan blive dagpengeberettiget.
Nogle A-kasser er specifikt rettet mod særlige faggrupper, mens andre er for alle typer af medlemmer. Du kun se en oversigt over arbejdsløshedskasser på akassefokus.dk, hvor du ligeledes nemt kan danne dig et overblik i forhold til kontingent samt muligheden for tilknytning af en fagforening.
Hvordan vælger jeg den rette?
Tænk gerne på din A-kasse som en forsikring. Den skal sikre dig økonomisk, hvis du bliver ledig.
Den del imødekommer alle A-kasserne dig, da dagpengesatsen er statsreguleret, men der er alligevel forskelle, der kan give stof til eftertanke, når du vælger, hvor dit medlemskab skal falde.
Lad os se på de økonomiske incitamenter først.
Se efter gebyrer m.m.
Når du vælger din a-kasse, skal de se efter, hvordan deres gebyrer er i forhold til at administrere deres medlemmer. Dette gebyr påvirker dit samlede månedlige kontingent, som du naturligvis skal kontrollere, da dagpengeydelsen er det samme, men pengene går til andre tilbud og services.
Du kan ofte finde ud af, om A-kassens medlemmer er tilfredse med pris i forhold til ydelse ved at læse deres anmeldelser på sider som f.eks. Truspilot.dk.
Du skal dog også huske at opveje med de karrieremæssige aspekter, som den enkelte A-kasse tilbyder.
Undersøg din mulighed for opkvalificering
Når du vælger A-kasse skal du huske, din dagpengesats er den samme. Fokuser derfor på mulighederne fremadrettet. Det gør du bedst ved at undersøge, hvilke tilbud din arbejdsløshedskasse giver dig karrieremæssigt. Her skal du tænke længere end til undervisning i at skrive ansøgninger og sammensætte et korrekt CV, og i stedet tænke på opkvalificering af din faglige profil.
Har du mulighed for at tilegne dig ny viden, der styrker din profil og åbner for flere og/eller nye karriereveje? Så skal du gøre det. Mange A-kasser tilbyder nemlig kurser eller decideret efteruddannelse, da det hjælper dig tilbage på det dynamiske arbejdsmarked.
Måske der er flere fordele?
Et sidste incitament, når du vælger din kommende A-kasse, er alle ekstratilbud. Sørg dog for, du ikke fokuserer unødigt på disse, men primært fokusere på din karrieveje gennem A-kassen.
Ekstratilbud kan dog være det sidste lod på vægtskålen, da du kan opnå rabataftaler med butikker, få billigere forsikringer etc.
Særligt de større A-kasser har denne type medlemsfordele, men du skal naturligvis igen opveje dem i forhold til kontingent og dine muligheder for at udvikle din faglighed med kurser o.l.
Et sidste råd er, at du undersøger A-kassens evne til at få deres medlemmer tilbage i arbejde, hvilket naturligvis er yderst relevant, når du står uden job.