Dag: 8. februar 2019

1 ud af 12

februar 8, 2019

En ud af tolv unge danskere har et alkoholproblem. Unge i Danmark drikker mere, og de starter tidligere, end unge i de lande vi plejer at sammenligne os med. 20%, dvs hver femte, har allerede været fuld som 13-årig. I Tyskland, også et land med en udbredt alkoholkultur, er det 12%. I Norge og Sverige, 9-10%.

De høje tal er bekymringsvækkende. Det er ikke kun de direkte konsekvenser alkohol har på krop og sjæl, der er et problem. Der er også mange problemer der følger i kølvandet.

 

En tidlig alkoholdebut medfører flere ulykker og dårlig dømmekraft, som kan føre til uheldige beslutninger og konflikter. Uheldige beslutninger og konflikter, som kan have langtrækkende konsekvenser. Fx en plettet straffeattest for noget som egentligt var ment som en joke.

 

En tidlig debutalder er jf. flere undersøgelser i direkte sammenhæng med et højt alkoholforbrug senere i livet. Ofte vil det udvikle sig til et decideret misbrug, som medfører en større risiko for alvorlige sygdomme som kræft, og hjerte-kar sygdomme.

 

Fra alkohol til stofmisbrug

For mange unge er alkohol også indgangen til andre, ofte endnu mere alvorlige stoffer. Diskothekerne er fyldt med unge på ecstasy og kokain, og der kommer hele tiden nye af de såkaldte “designer drugs”. Det er stoffer som bliver fremstillet af fritids-kemikere, kemistuderende, eller professionelle uden samvittighed.

Et af de store problemer med disse stoffer er, at man kender hverken deres præcise sammensætning eller deres følgevirkninger. Når det går galt, og nogen overdoserer, kan lægerne ofte ikke yde den rigtige hjælp, fordi de ikke aner hvad præcis de aktive stoffer er. Og når de først har fundet ud af det, kan det være for sent.

 

Hos www.alfa-fredensborg.dk er man meget opmærksom på alle disse problemer. Der er blevet forsket meget i emnet og det har resulteret i nye, og helhedsorienterede, behandlingsmetoder.

Disse nye metoder fokuserer nu mere på mennesket bag problemet end på selve problemet.

Der er mange specialister involveret, og man inddrager erfaringer fra psykologi og psykiatri, men også pædagogik og socialpædagogik. Sygeplejersker og specialuddannede misbrugsbehandlere følger med, hele vejen.

 

Hvem er i farezonen?

Hvem er ikke? Alle kan blive afhængig af stoffer og ende i et misbrug, unge som voksne. Men unge er nok mest i farezonen. De mangler erfaring, og deres dømmekraft er endnu ikke udviklet. Alkohol har været en del af vores kultur gennem årtusinder. Så har andre stoffer. De har altid stået i skyggen af alkohol, men de har altid været der. I dag findes der flere end nogensinde, og vejen fra nydelse til misbrug er ikke lang.

 

Jo flere problemer man har, jo mere er man i fare for at ende i en eller anden form for afhængighed. Det gælder især unge. Problemer kan være mobning, sociale problemer i familien, i skolen, depression, og meget mere.

 

Stoffer kan være forførende, som en løsning på alverdens problemer. Mange stoffer har, især i starten, en euforiserende virkning. Dvs. man bliver opstemt og glemmer problemerne.

Men kun kortvarigt, fordi der er altid en bagside: Tømmermænd, hvor løsningen synes at være at man tager mere stoffer. Dårligt humør, som gør at man vil have mere af den opstemmende virkning. Det er sådan afhængighed bliver til.

 

Hvad sker der i hjernen?

 

Nyere forskning viser, at der rent faktisk bliver dannet nye såkaldte receptorer i hjernen. Disse receptorer skal hjernen bruge for at kunne bearbejde disse fremmede stoffer, som kaldes signalstoffer. Receptorer er hjernecellernes signalmodtagere. Når disse receptorer ikke får de signalstoffer de kræver, så laver de ballade. Så tager de både kroppen og psyken som gidsel, indtil de får deres stoffer.

 

Eller, indtil man går igennem en behandling der fører til afvænning.

Read More