Dag: 25. oktober 2018

Første ferie med baby

oktober 25, 2018

Sommeren er ovre, hverdagen er startet og vi går den kolde tid i møde. Hverdagen er blevet triviel og der er ikke meget overskud i hverdagen til hinanden, når der samtidig skal passes en baby. En lille ferie eller forlænget weekend er derfor en god mulighed, for at komme væk fra hverdagens støj, trafik og nyde hinandens samvær.

 

Men jeres første ferie med en baby kan blive en overraskelse, hvis I glemmer at tage højde for jeres baby ikke ændrer behov. Derfor er det vigtigt at få afstemt jeres forventninger inden i tager afsted på ferie.

 

5 Gode råd til jer, der overvejer at rejse med en baby

Forestil jer, at I vågner op til morgensol, fuglesang, friskbrygget kaffe og morgenbrød, men hov! klokken er kun fem om morgenen og det I kan høre er den lille, som er vågnet. Derfor har vi samlet 5 tips til en dejlig ferie eller forlænget weekend med den lille.

 

  1. Behold babyens rytme

Det er vigtigt at beholde babyens rytme. Jeres baby ændrer ikke behov, bare fordi I skal på ferie. Babyen skal stadig ammes, mades og skiftes, og den lille vågner stadig tidligt og har brug for sin faste rytme. Derfor er det vigtigt at få afstemt jeres behov og forventninger, før I tager afsted, da I måske ikke er vant til at begge er sammen med babyen konstant. Derudover giver det tryghed for babyen, at I beholder rutinerne

 

  1. Planlæg og tal om ferien i god tid

Med den travle hverdag er det vigtigt at, I taler om ferien i god tid og får planlagt det hele, så I ikke har glemt eller overset noget. Det er nemlig nemt at skyde skylden på partneren, hvis noget går galt. Vi er vant til, at vi er lidt nonchalant med vores rejse, men det kan man ikke være med en baby også.

 

  1. Ferie med babyens præmisser

Indret dagen på en måde, så babyen kan spise og sove. Derfor skal små og større udflugter i løbet af dagen planlægges ud fra dette.

 

  1. Forbered på lidt ekstra lyd fra den lille

I skal forberede jer på lidt ekstra gråd. Det er fordi at barnet kan reagere på, at I er et nyt sted med nye dufte og indtryk. Det er især i seks-ti-måneders-alderen, når babyen kan have seperationsangst og derved kan blive forskrækket et nyt sted og ikke lige kan se jer. Lidt ekstra nærvær og kærlighed kan hjælpe.

 

  1. Slap af og nyd ferien

Derudover skal i huske at slappe af og nyde ferien. Det er trodsalt derfor, I er taget afsted. Barnet er tilfreds, når I giver kærlighed og er nærværende. Jeres gode humør og kærlighed smitter af på babyen.

 

Ferieparker er et godt og billigt alternativ

Ved at tage på ferie eller en forlænget weekend i Danmark kan I spare den udmattende rejsetid og få den bedste start. Ved at spare rejsetiden betyder det, at I kan nyde mere tid med hinanden og babyen skal ikke rejse så langt.

 

Der er mange ferieparker i Danmark og de er meget børnevenlige til en familie med børn. De ligger i naturskønne omgivelser og har mange sjove aktiviteter til de helt små. Derudover tilbyder de hyggelige rammer til en børnefamilie, hvor forældrene kan nyde hinandens samvær, lade batterierne op til den travle hverdag.

 

Derfor er ferieparker i Danmark helt ideelt til en familie med en lille baby. Der er aktiviteter til alle i familien, transporttiden er minimal samtidig med at I kommer væk fra jeres vante omgivelser og tager tid til at nyde hinandens selskab i hyggelige rammer. Alle faciliteterne er på plads, så I kan nusse om den lille under hele turen og babyen kan lære nye indtryk.

Read More