Beboer
Du er ejer, andelshaver eller lejer af en bolig og vil gerne have håndværkerhjælp eller servicehjælp.
Gælder for eksisterende helårsbeboelse. Gælder således ikke for sommerhuse eller nybyggeri.
Boligjob-ordningen giver dig fradrag på lønomkostningerne, når du får udført serviceydelser eller håndværksmæssige opgaver i dit (helårs-)hjem. Det kan f.eks. være vinduespudsning, børnepasning (og hente/bringe børn), almindelig rengøring, almindelig havearbejde eller snerydning.
Det kan også være boligforbedringer i form af renovationsarbejder, forbedringsarbejder, køkken & bad, maling/tapetsering mv. både udendørs og indendørs. Det vil herunder sige elinstallationsarbejder, ventilations-, vand og afløbsinstallationer, gas- og oliefyrsinstallationer, varmeanlæg mv.
Du kan se en oversigt, over hvad du kan få fradrag for her.

For at benytte boligjob-ordningen behøver du ikke at være forhåndsregistreret noget sted. Du kan få hjælp til de fleste serviceydelser, som leveres i dit hjem samt til istandsættelses- og vedligholdelsesarbejde på din bolig. Det gælder for helårsbeboelse, men gælder ikke for sommerhuse eller nybyggeri.
På tidspunktet for arbejdets udførelse skal du have fast bopæl i den helårsbolig, som arbejdet udføres i.
Tilskuddet du kan få svarer til ca. 1/3 af lønudgifterne og du får tilskuddet retur via din årsopgørelse. Her kan du se eksempler på tilskudsbeløbene.
Du kan ikke få fradrag for udgifter, som du også har fået tilskud til fra andre steder, f.eks. efter reglerne om hjemmeservice for ældre.
Leverandørerne af serviceydelsen er ikke forhåndsregistreret noget sted. For istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder på boligen skal leverandøren have et CVR-nummer og være momsregistreret. Det vil praktisk talt sige stort set alle håndværksvirksomheder.
For serviceydelser / hushjælp som børnepasning, rengøring og hjælp til haven kan det være både firmaer og privatpersoner over 18 år, der kan være leverandører. Du skal få CVR-nummeret eller CPR-nummeret.
Derfor kan du i princippet frit kontakte de leverandører, hvis du har et stykke arbejde du skal have udført. Det er fortsat sælger og dig som beboer, der fuldt ud aftaler opgavens indhold og vilkår i øvrigt f.eks. også prisen, hvor der jo er forskel hos forskellige leverandører.

Om udskydelse af arbejde
Vi er nu ovre 1. juni 2011 og derfor af afsnittet om at udskyde arbejde fjernet,
da det ikke længere er aktuelt.
Nu er det blot at gå igang.

Onlinemodul til brug for registrering
Der bliver oprettet et særligt onlinemodul på SKAT's hjemmeside, hvor bliver ligeså nemt, at registrere arbejdet, som det er at handle på nettet. I starten vil hjemmesiden udelukkende blive brugt til registreringsformål, hvor selve betalingen mellem køber og sælger klares udenom systemet. Senere bliver der dog tilknyttet et betalingsmodul, som skal bruges - hvor betalingen skal ske med Dankort.
Fradraget / tilskuddet
Tilskuddet får du ikke kontant, men du får det som et fradrag på din årsopgørelse. Derfor får du først gevinsten i forbindelse med, at du får din årsopgørelse året efter.
Kan du ikke "vente" med at få tilskuddet, vil der formentlig være adgang til at ændre din forskudsopgørelse. Det kan dog ikke nås, at det kommer med i forskudsregistreringssystemet for 2011, men formentlig først fra 2012. Får du udført arbejde i 2011, får du dermed tilskuddet indregnet i din årsopgørelse for 2011, som du får foråret 2012.
Det er betalingstidspunktet, der er afgørende for hvilket indkomstår fradraget henføres til. Du kan derfor reelt få udført arbejde i december måned, men hvis det betales i januar måned, så vil det henføres til det nye indkomstår - og dermed til det nye års 15.000-kroners grænse.
Fradraget laves som et ligningsmæssigt fradrag. Det svarer til, at der ydes et tilskud på ca 1/3 af lønudgiften.
Her kan du se hvor meget det, ved forskellige eksempler.
Hvad skal der registreres og hvor henne?
I SKAT under Tast-Selv, som du kan logge ind i via din Tast-Selv kode eller via NemID, bliver der snart oprettet et særligt område. Som køber af ydelserne skal du her ind og angive følgende:
![]() | ![]() | |||||||
![]() |
|
![]() | ||||||
![]() | ![]() |
Hvorvidt leverandøren af ydelsen får adgang til at kontrollere oplysningerne er endnu uklart. Reelt er det dog ikke leverandørens ansvar hvorvidt køberen af ydelsen foretage fradrag. Det er den skattepligtige selv, der er ansvarlig for det.






